Først rigtig mange tak for jeres søde beskeder omkring blogposten fra igår. Både i kommentarfeltet og privat. Det har betydet mere end i aner.
Nu til noget lidt andet, nemlig morgenmad! -og det er jo også vigtigt.
Når morgenmad skal gå hurtigt, er jeg ret glad for shakes. Smide nogle frosne frugter/grøntsager i blenderen sammen med vand, yoghurt eller en eller anden form for mælk er virkelig dejlig nemt.
Hvis jeg skal have en shake der holder mig mæt i længere tid, smider jeg en håndfuld havregryn ned i blenderen. Det lyder måske lidt mystisk, men det fungerer altså ret godt.