Jeg har anskaffet mig en fix lille mac book og når man får fingrene i sådan en sag, fortjener den et lækkert sleeve. Jeg kiggede lidt rundt på nettet, for at se om jeg kunne finde et jeg kunne lide. Der var mange fine. Især Asos havde nogle fine sleeves i læder, men de manglede noget. Derfor besluttede jeg mig for at hækle et selv. Egentlig ville jeg have lavet et i noget lækkert gammelrosa zpagetti som jeg faldt for inde hos Yarnfreak. Heldigvis fik den søde ekspedient mine tanker flyttet over på det altid skønne Peru uld fra Filcolana. Havde jeg hæklet det i zpagettien var det simpelthen blevet alt for tykt.  Jeg valgte at hækle det på en lidt mindre nål end anbefalet fordi jeg gerne ville have det skulle blive tykt. Det blev hæklet på en nål 3. sleeve   Jeg valgte at hækle det i stjernemønster. Det blev mit første møde med dette mønster og absolut ikke sidste. Har allerede i tankerne at lave noget pudeværk med det.    sleeve

[x] Anthracite her   [x] Merlot her   [x] Rosa her

Det var alt for svært at vælge garn da jeg stod inde i butikken, da der virkelig er så mange skønne farver i denne uld. Jeg besluttede mig til sidst for at det skulle være noget colour block af en art (for så behøvede jeg ikke at begrænse mig til en enkelt farve). 

Til dette sleeve, som passer til en 13" mac,  købte to nøgler af den grå og en af hver af de to andre. Der blev brugt rub og stub af de grå og den rosa, hvilket jeg synes er rart, når man ikke ender med at ligge inde med en masse sørgelige rester. 

 

sleeve   Hvor meget beskyttelse det egentlig giver, hvis man taber det, det ved jeg altså ikke rigtigt. Men den bliver ikke ridset eller grisset og dét er jo også et plus. Det var et hyggeligt weekendprojekt, som jeg sad med mens jeg så min nye Netflix-obsession.  Tak fordi du læste med!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments