Vi er jo knap ude af første uge af 2018 og jeg er allerede igang med at planlægge. Hvad pokker skal der læses i det nye år!?

Jeg har en svaghed for paranormale romancer, min all time guilty pleasure. Men jeg er dog begyndt at læse en del andet også. 

Nye udfordinger


I år har jeg besluttet at jeg vil udfordre mig selv en smule, når det kommer til den litteratur jeg læser. Jeg vil gerne forsøge at læse mere faglitteratur. Måske en biografi også? Det kunne fx være Tina Dickows "Tæl til Tina". 

I løbet af foråret kommer jeg også til at kigge nærmere på graphic novels, hvilket også er nyt for mig.

Jeg vil også gerne være bedre til at læse bøger på dansk. Måske endda bøger af danske forfattere?
Og så vil jeg også gerne være bedre til at vælge den fysiske bog mere, end blot at lade mine øre læse for mig. 

Som sidste år, vil jeg gerne se om jeg kan komme igennem 50 bøger. Hvorfor? Det ved jeg egentlig ikke. Nok mest "bare fordi" og fordi det nogle gange er godt med nogle mål, ik'? 

Arbejdsrelateret læsning


Jeg ville sådan ønske, at man som bibliotekar havde x antal timer om måneden, som man måtte bruge på at læse. En slags research, kan man vel kalde det? Men sådan er det desværre ikke. 

Dog bliver mindst seks af de bøger jeg skal læse i år, i forbindelse med arrangementer på mit arbejde. Fire at titlerne kender jeg allerede, så det er jo bare at komme igang. 

"Sommerbogen" af Tove Jansson
"Min fjerne barndomsby" af Jiro Taniguchi
"Askeblomster" af Patrick Modiano
"Lejlighedssange" af Stine Pilgaard

Jeg har allerede læst "Sommerbogen" og jeg elskede den! Det var den fineste lille bog. 

Hvad ellers?


Jeg har nogle bøger liggende, som jeg skal have læst i løbet af året. Jeg håber også, at der i løbet af året kommer nye bøger af Molly Harper, Sarah J Maas og Charlaine Harris. 

"Truly Madly Guilty" af Liane Moriarty
"Eleanor Oliphanpt is completely fine" af Gail Honeyman
"The historian" af Elizabeth Kostova
"Anna Karenina" af Leo Tolstoy
"Billedhuggerens datter" af Tove Jansson
"Camilla Clouds brevkasse" af Line Knutzon
"Dragonfly in amber" af Diana Gabaldon
"Voyager" af Diana Gabaldon
"Drums of Autumn" af Diana Gabaldon
"The witching hour" af Anne Rice

Det ser ikke just ud som om jeg kommer til at mangle læsestof lige med det samme.  

Ved du hvad du skal læse i år? Og har du nogle gode anbefalinger til nogle must-reads, så hold dig endelig ikke tilbage! 

Hvis du vil følge med i hvad jeg får læst i år, kan du kigge her. Og hvis du vil se hvad jeg fik læst mig igennem sidste år, kan du kigge her.

 

Tak fordi du læste med!
signatur

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments