[caption id="attachment_200" align="alignnone" width="1240"] Foto: Esquives Photography[/caption]

Jeg elsker at nørkle med stort set alt kreativt. Hvis jeg ser noget, man kan lave noget med, kribler det ofte i mig, for at få fingrene i det. Det betyder også at jeg har skabe, kasser, poser, hylder og en vogn der bugner med krea-sager. 
Og selvom jeg har givet mig selv et forbud om at købe mere, sniger der sig ofte mere med mig hjem, uden jeg egentlig var klar over det. 

Et godt eksempel er når jeg er i Søsterne Grene. Jeg kan næsten ikke komme der fra, uden også at have et nøgle bomuldsgarn med hjem. Jeg har  mange enkle nøgler garn, fordi jeg liiiige ser en fin farve. 
Det kan ikke kun være mig der har det sådan? 

Jeg har konstant gang i flere forskellige krea-projekter og må derfor også tilstå, at jeg er dårlige til at færdiggøre dem, fordi der hele tiden kommer nye projekter ind fra siden. 
Men mit mål i år, er at få afsluttet en masse uafsluttede projekter. Jeg er bl.a. igang med flere forskellige garn-projekter der gerne skulle blive færdige i år. 

Jeg vil også gerne lege mere med hama-perler, for det er  hyggeligt og jeg har  mange poser til at ligge i skabet. 

Sidste år lavede vi en rokade i lejligheden. Vi gik fra at have en stue og en spisestue til at have det samlet i et rum og så bruge det andet rum til kontor/krearum/bibliotek. Det er nok den bedste beslutning vi har taget, hvad indretningen her i lejligheden angår. Nu har jeg et stort skrivebord der kun er mit, hvilket betyder at mit garn, perler og tuscher kan ligge og flyde, uden at jeg skal til at rydde det op fordi vi fx skal spise. 
Jeg håber, at når vi engang flytter her fra, at det bliver muligt at få sådan et rum igen. 

Bloggen her vil helt sikkert blive opdateret med en masse (gerne afsluttet...) krea-projekter.

Nørkler du med noget?

Tak fordi du læste med!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments