Jeg elsker når lækre ting er nemme at lave og kræver få ingredienser. 
Det er disse små banditter et godt eksempel på og man skal passe på, de er stærkt vanedannende!

Jeg plejer egentligt at kalde dem "sundere p-tærter", men da jeg så havde en bøtte af dem med på arbejde, sukkede en kollega dybt og sagde at der altså ikke var skum i p-tærter men der imod fransk nougat. Manden var skuffet og nægtede at smage på dem, pga. skumfiduserne. Hans tab. Men han havde jo ret, der er fransk nougat i rigtige p-tærter og det er der altså ikke i disse. 

Så nu kalder jeg dem p-tærte rocky road-style.

Det eneste du skal bruge er:


  • Chokolade
  • Peanuts 
  • Skumfiduser

Hvor meget du skal bruge af hver, er en smagssag. Hvis du gerne vil have mere skum, så fylder du på med dem, hvis du mere er til mere crunch fra peanutsene, så lader du dem dominere. Det eneste der egentligt er vigtigt er, at der er chokolade nok til at det hele er helt dækket. 

Selv bruger jeg mørk chokolade, fordi jeg synes det harmonere bedre med det søde skum og så bruger jeg saltet peanuts, fordi chokolade og salt er lækkert.

Lige med disse små hapsere, er jeg altså ikke så nøje med tempereret chokolade. Jeg varmer det altså bare i mikroovnen. Når chokoladen ikke er helt så varm, men stadig flydende, så hælder jeg skum og peanuts i og vender. Herefter klatter jeg det ud på noget papir og lader det størkne. 

 
p-tærte

 

Det ligner måske lidt små kaninlorte, men de er altså gode! Trust me!

Man kan helt sikkert lave dem andre nødder og chokolade, for det er jo i virkeligheden bare rocky road med peanuts. 

Lov mig du prøver dem, næste gang du har lyst til noget nemt og lækkert, du vil helt sikkert kun fortryde det, fordi du ikke kan stoppe med at spise dem!

Tak fordi du læste med.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments